Lunderskov Gymnastik og Idrætsforening
Holdtider 2023/24 - Tilmelding fra 1. august 2023
Tirsdag - Forældre/Barn 1-3år (2022/23)

Vi synger, vi hopper, vi danser
Vi laver spjæt, vi laver spilopper, vi har det sjovt
Forældre/barn gymnastik handler om at være sammen i bevægelse.
Jeg sørger for at udfordre børnenes motorik og nok også en gang imellem forældrenes udholdenhed.
Vi kommer til at have det sjovt, med både kendte og ikke kendte børnesange og fagter, lære om kropskendskab, være på redskabsbane og afslutningsvis lave en opvisning.
Så har du en lille fuld af krudt, så kom og vær med til en masse sjov!
Tag dit barn i hånden, på cyklen eller i bilen til gymnastiksalen på Kongsbjergskolen.
For alle mellem 1-3år + forældre (eller anden omsorgsperson)
Husk at børnene enten skal have gymnastiksko eller bare tæer og behageligt tøj at bevæge sig i!
Om mig:
Jeg hedder Winnie og har været frivillig træner de foregående 3 sæsoner.
Jeg er 30 år og bor i Vamdrup med min mand og vores 3 børn
Jeg er pædagogstuderende i Kolding
Jeg sørger selvfølgelig for at melde ud i tide ved aflysninger.
Og jeg glæder mig til at se jer til mine timer i gymnastiksalen!