Holdet for de 5-6 årige.
Bevægelse skal være sjov og udfordrende, hvilket der i den grad er fokus på, på dette hold.
Vi kommer godt rundt omkring med børnene. Vi bevæger os til musik, enten med fagter, dans eller redskaber. Vi leger forskellige børnelege, hvor pulsen kommer godt op. Og så bliver motorikken i den grad udfordret på redskabsbanen, hvor vi øver forlæns og baglæns kolbøtter, balance på forskellige niveauer og mange andre seje ting.
Som afslutning på sæsonen, afholdes den årlige gymnastikopvisning, hvor jeres barn kan vise alle de seje tricks de har lært gennem sæsonen.
Lidt om mig:
Mit navn er Karina, jeg er 34 år og bor i Lunderskov med min mand og vores to børn.
Jeg har været frivillig træner I flere sæsoner, og så sidder jeg også med i bestyrelsen. Jeg glæder mig helt vildt til at lave bevægelse og sjov med byens skønne børn endnu en sæson.
Ses vi?
Har du nogen spørgsmål til holdet så kontakt den tilknyttede instruktør.