Torsdags Jump (Efterår 25)

Jumping Fitness

Jumping® Fitness er en rigtig sjov og skånsom måde at lave kardiotræning på, hvor du samtidig får styrket kroppen, trænet koordinationen og ikke mindst balancen.
Der loves højt tempo, sved på panden, godt humør og en masse god musik. 


Jeg er certificeret instruktør og lover dig guidning afstemt dit niveau. 


Alle kan deltage uanset alder, køn og træningsniveau. Dog skal du min. være 15 år og veje max 120 kg (da det er den maximale vægt trampolinerne er godkendt til).


Det bløde underlag på trampolinen er meget skånsomt at arbejde på, hvorfor de fleste kan være med og få succes med at kunne træne. Så uanset om du har dårlig ryg, et knæ der driller, en bækkenbund, der skal strammes op eller lignende, så kan dette være den ideelle træningsform for dig.
 

Er du gravid må du desværre ikke deltage, men du er meget velkommen 8 uger efter fødslen. Jumping® Fitness er dokumenteret som en god og sikker måde til at genoptræne efter fødsel. 


Når du deltager på holdene er det vigtigt, at du medbringer:

⁃ Indendørs træningssko - man må ikke træne på trampolinerne uden en stabil sko. 

En god flaske vand

⁃ Et lille håndklæde - mest til sveden på panden


 

Det er vigtigt, at du kommer i god tid, da vi hjælpes med at stille trampolinerne op og ligeledes pakke dem sammen igen. Derfor er der afsat ca 1 ½ og der er aktiv træning i 1 time.
 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på mit hold. Fokuset er altid at give dig en god træning, så har du spørgsmål skal du ikke tøve med at kontakte os. Det er også vigtigt for mig at sige, at alle kan deltage uanset niveau, da der altid er mulighed for at sætte sit eget tempo.


* Jumping® Fitness basis ➡️ træning på trampolin. Her får du en masse kardiotræning og pulsen helt i top. Der vil være et musiknummer med styrketræning. Husk at Jumping® Fitness i sig selv giver en masse styrke til både ben, baller, balance og core. 


** Jumping® Fitness fusion ➡️ er en blanding af jump på trampolinen og ca. 20 min styrketræning, hvor vi bruger egen kropsvægt, forskellige elastikker, sliders og hvad vi ellers finder på. På disse hold får du ligeledes pulsen helt i top.



Lidt om mig:

Jeg hedder Rikke og er 43 år og bor i Lunderskov sammen med min mand og vores tre børn.


Til dagligt arbejder jeg som HR Advisor i GLS. Jeg brænder for det hele menneske, trivsel og udvikling. Hvorfor jeg er meget glad for at kunne byde dig velkommen til en sjov, hård og fed træning hver torsdag, hvor du gør noget godt for dig selv.


Jeg er uddannet Jumping® Fitness instruktør fra Maj 2023 og har selv trænet siden oktober 2022. 

Jeg har for nylig (foråret 2025) taget kursuset med fokus på at kombinere jump med styrketræning (Jumping® Fitness fusion). Derfor vil mine timer om torsdagen også være et miks af Jumping® Fitness Basic og Jumping® Fitness fusion.


Så lad os sammen kaste os ud i en fed sæson med sved på panden og smil på læben – hvor alle kan være med.

Tilmeldingen er åben
15 / 15
400,00 kr.
Der er ikke flere ledige pladser

Træningstider

August
Tor
14
Træning
17:00 - 18:30
Tor
21
Træning
17:00 - 18:30
Tor
28
Træning
17:00 - 18:30
September
Tor
04
Træning
17:00 - 18:30

Instruktører 

Har du nogen spørgsmål til holdet så kontakt den tilknyttede instruktør.

Profile Image
Rikke Gosmand