Kl. 18.30 - Jump Basic Fusion

Velkommen til Basic Fusion Jump v. Pia

Jumping® Fitness er en rigtig sjov og skånsom måde at lave kardiotræning på, hvor du samtidig får styrket kroppen, trænet koordinationen og ikke mindst balancen.


Vi lover højt temposved på bandengodt humør og en masse god musik


Vi er certificerede instruktører og lover dig guidning afstemt dit niveau. 


Alle kan deltage uanset alder, køn og trænings niveau. Dog skal du være min. 15 år og veje max 120 kg (da det er den maximale vægt trampolinerne er godkendt til).

Det bløde underlag på trampolinen er meget skånsomt at arbejde på, hvorfor de fleste kan være med og få succes med at kunne træne. Så uanset om du har dårlig ryg, et knæ der driller, en bækkenbund, der skal strammes op eller lignende, så kan dette være den ideelle træningsform for dig.


Er du gravid må du desværre ikke deltage, men du er meget velkommen 8 uger efter fødslen. Jumping® Fitness er dokumenteret som en god og sikker måde til at genoptræne efter fødsel. 


Når du deltager på holdene er det vigtigt, at du medbringer:


 Indendørs træningssko (man må ikke træne på trampolinerne uden en stabil sko)

⁃ En god flaske vand

⁃ Et lille håndklæde (mest til sveden på panden)

Det er vigtigt, at du kommer i god tid, da vi hjælpes ad med at stille trampolinerne op og ligeledes pakke dem sammen igen. Derfor er der afsat ca. 1 ½ time, hvor der af dette er aktiv træning i 1 time.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores hold. Vores fokus er altid at give dig en god træning, så har du spørgsmål skal du ikke tøve med at kontakte os. Det er også vigtigt for os at sige, at alle kan deltage uanset niveau, da der altid er mulighed for at sætte sit eget tempo.


Jumping® Fitness basic ➡️ en times træning på trampolin. Her får du en masse kardiotræning og pulsen helt i top. Der vil være et musiknummer med styrketræning. Husk at Jumping® Fitness i sig selv giver en masse styrke til både ben, baller, balance og core. 

Jumping® Fitness fusion ➡️ er en blanding af Basic Jump på trampolinen og ca. 20 min styrketræning, hvor vi bruger egen kropsvægt, forskellige elastikker, sliders og hvad vi ellers finder på. På disse hold får du ligeledes pulsen helt i top. 


Lidt om mig:

Jeg hedder Pia og er 39 år.

Jeg bor i Lunderskov med min mand og vores to drenge. 

Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejder som hjemmesygeplejerske i Kolding Kommune. 

Jeg brænder for arbejdet med mennesker. Særligt brænder jeg for at skabe de, nogen gange kreative, løsninger, der skal til for at det enkelte menneske oplever trivsel og succes i hverdagen. 

Jeg er certificeret Jumping® Fitness instruktør i juni 2020 og har undervist lige siden (bortset fra når corona ville det anderledes).

Jeg har i 2022 taget et kursus med fokus på at kombinere jump med styrketræning (Jumping® Fitness fusion). Derfor vil mine timer om tirsdagen være et miks af Jumping® Fitness Basic og Jumping® Fitness fusion


PSST.. BONUS INFO:

På et normalt Jumping® Fitness Basic hold forbrænder man ca. 500 kalorier og du jumper godt og vel 5000 skridt ind på kontoen. 

Så lad os sammen kaste os ud i en fed sæson med sved på panden og smil på læben – hvor stort set alle kan være med.

Aktiviteter
Februar
Tir
27
Træning
18:30 - 19:45
Marts
Tir
05
Træning
18:30 - 19:45
Tir
12
Træning
18:30 - 19:45
Tir
19
Træning
18:30 - 19:45
1. dec. 2023, kl. 12.00 - 1. feb. 2024, kl. 10.30
14 / 14
400,00 kr.
Der er ikke flere ledige pladser